Fødevarestyrelsen anbefaler, at ca. ½ liter mager mælkeprodukt dagligt er en passende mængde for børn over 3 år og voksne.
Den halve liter mælkeprodukt omfatter magre mælketyper som fx minimælk, kærnemælk, skummetmælk og surmælksprodukter. Begrundelsen for denne anbefaling er at finde i mælkens mange værdifulde næringsstoffer særligt kalcium, men også riboflavin, B12, fosfor og jod samt protein af høj kvalitet.
Produkter som soja, havre- eller risdrik kan ikke kompensere for de mange næringsstoffer, der er i traditionelle mælkeprodukter og de kan derfor ikke erstatte mælken i den sunde kost.
Vælg de magre mælketyper Når du står ved 'mælkekøleren' er det vigtigt, at du vælger de magre mælketyper og surmælksprodukter (max 0,7 gram fedt pr 100 gram), for at begrænse dit indtag af mættet fedt mest mulig. Vælg også mager ost (max +30/17% fedt).
Hvor meget kalcium skal man spise De Nordiske Næringstofanbefalinger (NNA) danner i kombination med Ernæringsrådets rapport ”Betydningen af mælk som calciumkilde og for udvikling af osteoporose” (Ernæringsrådet, 2003) det videnskabelige grundlag for Fødevarestyrelsens anbefaling. NNA tilråder, at børn og voksne afhængigt af alder, dagligt indtager mellem 600-900 mg kalcium. Denne mængde kalcium kan være svær at komme op på i en dansk madkultur, hvis du vælger ikke at spise mælkeprodukter og ost. Er du gravid og ikke drikker mælk anbefaler Fødevarestyrelsen også et tilskud på 500 mg. Ældre over 65 år anbefales et D-vitamintilskud - gerne kombineret med et kalciumtilskud, hvis du ikke drikker mælk.
Svært at få tilstrækkeligt kalcium uden mælk ”Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysisk aktivitet” som Fødevareinstituttet (DTU) løbende gennemfører viser, at vi gennemsnitlig får 60% af vores kalciumindtag dækket ved at spise mælkeprodukter og ost. Hvis du eller dit barn/børn vælger ikke at drikke mælk eller spise surmælkeprodukter eller ost skal I være meget opmærksomme på, at I får dækket jeres behov for kalcium. I kan bl.a. spise rigtig mange mørkegrønne bladgrønsager (fx spinat, grønkål, broccoli). I kan også tage et 500mg kalciumtilskud.
Allergier – eller ej Der er ingen anerkendt videnskabelig dokumentation for at mælkeprodukter medfører flere mellemørebetændelser blandt børn eller kræft blandt voksne. Har du mistanke om, at du eller dit barn ikke tåler mælk eller mælkeprodukter, er det bedste at tale med jeres læge, så I kan blive undersøgt for mælkeallergi eller laktoseintolerance. Det er ikke nogen god ide at vælge mælken fra, hvis I ikke har fået stillet en diagnose. Har du eller dit barn fået diagnosticeret mælkeallergi eller laktoseintolerance og derfor ikke tåler mælk, anbefaler Fødevarestyrelsen et kalciumtilskud på 500mg kalcium dagligt for børn.
Hvis vi ikke får kalciumprodukter nok – hvad så? Får vi ikke tilført tilstrækkeligt med kalcium gennem den mad vi spiser har vi øget risiko for at udvikle svagere knogler og få dårligere tænder, fordi kalcium er nødvendig i opbygningen og vedligeholdelsen af bl.a. vores knogler og tænder. Ved at spise tilstrækkeligt kalcium forebygger vi på sigt knogleskørhed og brud.
Børn under 3 år:
Fra barnet er 6 måneder, kan det få små slurke sødmælk af en kop.
Børn mellem 1 og 3 år bør fortrinsvis drikke letmælk. Hvis surmælksprodukter udgør en stor del af mælkemængden, bør de være af letmælkstypen, fx letmælksyoghurt, A38 (1,5% fedt).
Fra 3 års alderen er det en god ide, at give magre mælkeprodukter som skummetmælk, minimælk og kærnemælk og fx A38 (0,5%).
